Foreningens vedtægter

§ 1.Foreningens navn
FC Hafnia Selinas. Hafnia betyder København på latin og Selina er den bar hvor foreningen blev stiftet og hvor foreningens stiftere har nydt mangen god øl de sidste mange år.

§ 2. Foreningens hjemsted
Foreningens hjemsted er Københavns Kommune, samt på Internettet under www.fchafniaselinas.dk og www.fchafniaselinas.blogspot.com.

§ 3. Foreningens formål
Stk. 1 Foreningens formål er at være fanklub fraktion for FC København.
Stk. 2 Drift af mindre "Investeringsfond" for aktier i FC-KØBENHAVN/(P.t. PARKEN Sport & Entertainment A/S).

§ 4. Medlemmer
Stk.1 For at opnå medlemskab skal det potentielle medlem have vist interesse for foreningens formål, samt herunder møde op til hjemmekampe og andre arrangementer i forenings regi.
Stk.2 Som medlemmer kan optages fans af FCK over 30.
Stk.3 Et potentielt medlem skal foreslås af to eksisterende medlemmer i fællesskab.
Stk.4 Juniorkapitel: Dette er et forum for kommende medlemmer i alderen 0-30 år.

§ 5. Foreningens ledelse
Stk. 1 Generalforsamlingen, der består af alle aktive senior medlemmer, er foreningens øverste beslutningstagende myndighed.
Stk. 2 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af minimum 4 og højest 6 medlemmer.
Stk. 3 Generalforsamlingens dagsorden vil altid indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Godkendelse af regnskab.
Udvalgenes beretning.
Valg af bestyrelse.
Valg til udvalg.
Eventuelt.
Stk. 4 Ved afstemning på generalforsamlingen gælder alle stemmer med vægten 1. Afgørelse træffes ved simpelt flertal.
Stk. 5 Kun medlemmer der møder personligt op kan stemme ved generalforsamlingen.
Stk. 6 Den årlige general forsamling finder sted i forbindelse med sæsonstart, primo 3. Kvartal.
Stk. 7 Der afholdes jubilæum på den fredag der falder tættest på stiftelsesdagen 7. Januar.
Stk. 8 Bestyrelsen har ansvaret for at der senest en måned før generalforsamlingen, udsendes foreløbig dagsorden samt regnskab til medlemmerne. Derudover kan ethvert seniormedlem foreslå punkter optaget på dagsordenen, dog senest 8 dage før generalforsamlingen afholdelse.
Stk. 9 Herudover kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis enten bestyrelsen eller mindst halvdelen af medlemmerne ønsker det, og de almindelige regler for generalforsamling i øvrigt overholdes.

§ 6. Kontingent
Stk.1 Kontingentet og indmeldelsesgebyr fastsættes på den årlige generalforsamling.
Stk.2 Første medlemsår betales indmeldelsesgebyr til drift af "Investeringsfonden".
Stk.3 Medlems Kontingent er 250,-Dkk , Indmeldelsesgebyr er 500,-Dkk, og Junior kontingent er 10,- Dkk.

§ 7. Tegningsret
Generalforsamlingen giver gennem bestyrelsen kassereren ret til at administrere foreningens midler gennem en konto i et pengeinstitut og eventuelt en mindre kassebeholding.

§ 8. Opløsning af foreningen
Stk. 1 Foreningen kan kun opløses såfremt generalforsamlingen beslutter dette med totrediedeles flertal.
Stk. 2 Ved foreningens opløsning deles et evt. overskud i foreningens kasse ligeligt mellem alle medlemmer.